gad·tamp
gaffel·and| gad·tamp | gaffel·and |
subst. _ (l/Ï K 4.8:) gafèl alm.; også ÁgafèÏ spor. i ØSønJy. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ bf.: gaflèn Østjy (K 7.2) (fra Randers og sydpå dog oftest gafèÏèn); gafli $Læsø; gafèÏi Samsø; gafèlin, gafèli¿n $Voldby; gafèleñ $Tved; u.end. Vends. _ plur.: (l/Ï K 4.8; ´er K 6.2:) gaflèr/Ágaflè (K 1.9) alm.; gafèlè(r) $Vorning, $Voldby; også ÁgafèÏ TonalOmr (K 1.9, dog ikke Rømø).
1) = rigsm. (spiseredskab) [vel < ældre rigsmål (idet gaflen kun langsomt op gennem 1800´t. vandt indpas hos bondebefolkningen)] Nyt er det ogsaa at træffe Gafler (kun i 3 Skifter, det første i 1786 ¨). SAlk.Vejen.218. Hele Husstanden aad (ca. 1880) af samme Fad og drak af samme Ølpotte, hver slikkede sin Ske og stak den ind i Læderstroppen ved Bjælken eller i Vindueskarmen, og Opvasken var sparet. I stedet for Gaffel hjalp man sig som oftest med Klørfem (= hånden). Det var altsammen Selvfølgeligheder, ingen tænkte sig kunde være anderledes. Frifelt&Kragelund.DV.27. "Dæ· leg¶er da¶n Gafel!" Mæn dæ·te swå· æ Pråwst: "Å· dæn Fi·nhied dæn ræjner a sku¶t" = "der ligger da en gaffel!" _ men dertil svarede provsten: "åh, den finhed regner jeg sgu ikke!". HPHansen.JP.32. _ (overtro:) Naar Knive og Gafler ligger over Kors, siges der, at man "spø Lig" (= spørger lig, dvs. vil få at vide, en er død). AarbThisted.1951.256. vinne en taaft en Syel helle en Gaffel mee Speds nee i e Goll, saa de bløu stannen, de betøi Lik ie Hues = hvis man tabte en syl eller en gaffel med spidsen ned i gulvet, så det (dvs. den) blev stående, det betød lig i huset. ØSønJy. For Resten kunde Gamle Boje malke Folks Køer hjemme hos sig selv ved at stikke en Gaffel eller et Par Strikkepinde i sit Loft. JSJacobs.Hjerm.185. \ faste forb.: den femflenede/femgrenede gaffel (= fingrene) se fem·flenet, fem·grenet. _ københavnske gafler = fingrene [spredt i MØJy´S] man var jo til daglig mest vant til at bruge de Kjøbenhavns gafler (Fingrene). HjelmslevH. VoerH (F.). _ Munke´Marens gaffel = fingrene. *AarbVends.1935.130. \ hertil flg. sms.: gaffel·flen = tand på gaffel [spor. i Nord- og Midtjy] _ gaffel·gren = d.s. *Åbenrå.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = fork brugt ved tærskning [formentlig < nedertysk gaffel (= fork, i bredere betydning); spor. i SSlesv og på Als] Til at ryste Rapsen med, når den skulde tærskes, havde man så·n slaws ¡gafèÏ åw ¡tre· (= sådan en Slags Gaffel af Træ). Den havde et Skaft på ca. 1 Alen, 2 Tænder hver ca. 1 Alen. Den brugtes både til Raps og i Loen til andre Kornsorter. $Als. an gafèÏ = Træstang, der i den ene Ende deler sig i to, benyttes ved Tærskning til at ryste Halm og Avner af Kærnerne. $Fjolde. dæñ de kømèr te¡sist ¡åp om ¡moardnèr schal ¡ri· oa an ¡gafèÏ = Den der kommer sidst op om Morgenen (en bestemt morgen, meddelerne ikke husker) skal ride på en ¨ Korngaffel, der benyttes ved Tærskning ¨ Man red som på en Steckenpferd (= kæphest). $Fjolde.
3) om forskellige kløftede genstande, der minder om en gaffel (idet genstandens alm. navn dog i reglen er en sms. med ´gaffel, el. et helt andet ord).
3.1) = nederste ende af den »spilstok (i vindmølle), som griber ind i og overfører trækket til selve kværnens aksel (det såkaldte »langjern), jf. AarbThisted.1960.306 (med ill. s. 302) [spor. i Nørrejy]
3.2) = (jern)bøjle med krog, som forbinder plov (sjældnere vogn) med »hammel (og dermed trækdyr) [spredt i Midtjy´N, spor. i tilgrænsende egne; syn.: plov·gaffel, Ìfor·kast, klyver x]
3.3) = holder for hjulet på en gammeldags trilleplov; holderen kan sænkes og hæves i den overliggende bom (jf. Ìbom 3.1), hvorved plovfuren bliver mere el. mindre dyb [spor. i ældre kilder fra VSønJy; syn.: for·stilling 1] SJyMSkr.1952.173 (med ill.).
3.4) = skråtstillet rå, som griber om mast og holder overkanten af et sejl [spor. langs Vestkysten]
3.5) = holder øverst på lodret stang/stolpe, hvori en vandret stang kan fæstnes. (i tørrestativ til fisk:) *$Hellum. (i sulehus:) *Hards (iflg. Krist.JyA.III.4). (i håndkværn:) *$Darum.
| gad·tamp | gaffel·and |
| Sidens top | |