gad¡indegadling·sten

gadling

subst. _ spor. med sideformen gaddel. _ gajleµ, *gajl _ genus: fk.

[< gad 5; kun fra nogle få fiskerlejer i Hards´S og SVJy; syn.: Ìende 3]

= kortere, tyk line til at forbinde »gadlingsten med markeringsbøje; brugt ved havfiskeri. Paa disse gamle Rebslagerbaner blev der tillige slaaet Gajlinger, som alm. var 22 Favne (= knap 30 m). De blev slaaet af tre ¨ ny eller gamle (almindelige) Liner. Klinting.FN.94. Den Mand, som sætter Bakkerne i Havet (jf. Çbakke 4), sidder paa (skibets) bagerste Tofte ¨ Yderste Ende af første Bakkes Line fastgøres til en Gajlsten, og til samme Sten fastgøres en Gajling paa ca. 20 Favne. Til denne Gajling er fastgjort "æ Gaj" (jf. gad 5) ¨ Gajen viser, hvorfra Skibet har begyndt at sætte (bakker). Klinting.FN.59.

gad¡indegadling·sten
Sidens top