gadelams·gilde
gadelams·æble| gadelams·gilde | gadelams·æble |
subst.
[spor. i VoerH (MØJy); forældet]
= tidsel. Gadelams Urter, skiemtsomt kalde Pigerne saaledes Tidslerne mellem Kornet i Høsten ¨ thi det var neppe de Urter Karlen vilde byde sit Gadelam _ maaske (ligger der) deri en Bebreidelse til ham, fordi han ei ved bredere eller smallere Hug (med leen) havde sørget for, at de ei skulde komme i hans Skaar. HBrøchner.ca.1810.
| gadelams·gilde | gadelams·æble |
| Sidens top | |