gade·hyrde
gade·jord| gade·hyrde | gade·jord |
subst. _ genus: fk. HadsH (MØJy), Bjerre; neutr. FramlevH, GjernH og VoerH (MØJy). _ plur.: ´i¬ HadsH; ´e·¬ $Agerskov.
[< gade 2]
1) = blus valborgaften (30. april); efter blusset har man nogle steder valgt »gadebasse, ligesom der undertiden er blevet bekendtgjort fordeling af »gadelam; gået af mode i begyndelsen af 1900´t. til fordel for »sankthansblus; jf. DSt.1929.165 (vedr. forskellige blustraditioner) [MØJy´M og ´S (med tilgrænsende sogne i Fjends og Hards), Bjerre (med tilgrænsende sogne mod vest), ØSønJy´SØ, spor. i Ommers´V, Fjends´M og ØSønJy´M samt (iflg. Sgr.XII.226) på Samsø; se kort; syn.: maj·blus, valborg·blus]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Ul·båreawten (= valborgaften), saa brændes der Gadeild for at lyse Heksene hjem til Bloksbjerg ¨ Længe i Forvejen samledes Grene, Buske og lign. i Bunke til et større Baal Valborgaften. Ofte brugtes ogsaa en afdanket Tjæretønde, der kunde brænde længe med et klart Blus ¨ Ved Baalet holdtes gerne Leg og Sjov. MØJy.
2) = blus sanktpedersaften (21. februar) el. om aftenen sanktpedersdag (22. februar) [Rømø, spor. i KærH og SlogsH (begge SønJy); syn.: Peders´skæg] På "Pers Awten" (jf. peders·aften)¨ fejrede man på de nordfrisiske øer sømændenes afrejse ¨ om aftenen samledes man så på højtliggende steder for at brænde et bål af for lykkelig hjemfart. Dette bål kaldes "garilden", og endnu den dag i dag fejrer man "Pers awten" på Rømø med "garild" ¨ fra gammel tid var det skik, at det første bål blev tændt på Sild, og når man så på naboøerne så brandskæret, tændte man selv sin "garild". HESørensen.RømøH.62f. Drengene slog sig sammen i små Flokker ¨ gik og tiggede ¨ Halm, el. Penge til at købe Tjære og Petroleum for ¨ Så fyrede man ¨ på en høj Klint, hver Flok om sin Gadeild ¨ og de voksne gik fra Ild til Ild og så, hvis der var den pæneste. Rømø.
| gade·hyrde | gade·jord |
| Sidens top | |