gade·hul
gadehus·stodder| gade·hul | gadehus·stodder |
subst.
[< gade 2; spredt i ældre kilder fra Nørrejy]
= hus uden (nævneværdigt) jordtilliggende, opr. placeret på landsbyens gade, i nyere tid også med anden placering. (referat af præsteindberetning ca. 1600:) Mellem Gaardene laa et større, uregelmæssigt Areal, som kaldtes "Gaden", og som laa i Fællig (= fælleseje). Her kunde Daglejere, Haandværkere og andre "jordløse" Personer med Bymændenes Tilladelse faa Lov til at opsætte nogle Smaahuse, saakaldte "Gadehuse". AarbRanders.1943.74. Da man i så høj grad (i 1600´tallet) var henvist til at leve af jorden, var der til hvert gadehus gerne en »kålgård, men iøvrigt synes der fra gadehusene at være udgået stadige bestræbelser for at erhverve sig rettigheder i bymarken, og det lykkedes nogle af husene at sikre sig hartkorn, hvorved begrebet boelsted (jf. bol·sted) opstod. VAnd.Vorbasse.69. Gadehus betyder o. 1600 "Hus med lidt landbrug til"; men 200 aar senere betyder gadehus "et helt jordløst hus". HimmerlKjær.1959.7. Man træffer ¨ ofte her i Vestjylland huse med en toft eller lidt jord, og som kaldes gadehuse, skønt de ikke ligger på nogen fællesjord, men på deres eget lille jordstykke. Kaae.Hover.108. \ hertil flg. sms. som betegnelse for beboerne (fortrinsvis i kilder fra 16´1700´t.): gadehus·folk, gadehus·kone, gadehus·kvinde, gadehus·mand.
| gade·hul | gadehus·stodder |
| Sidens top | |