gabenej·streg

gabe·stok

gabert

subst. _ genus: fk.

[< gabe 1.4]

= person, der taler (for) meget. "Do kaaen it tih ed Ord øwwer en Landwej" (= "du kan ikke tie et ord over en landevej"), siges der til en saadan "Gaaevert" (Sladderhank). *Mols (JySaml.3Rk.I.87).

gabenej·streg	gabe·stok
Sidens top