gøring
Çgørlig| gøring | Çgørlig |
Se også Çgørlig (adj.)
adj. _ jø÷rlè $Børglum; jørli $Tise (også jÒrli); *gørle Him´NV, Fur; gyèrlè $Hurup, $Vejrum; gyèlè Sall´N (Lyngby.Opt.), Hards´M (HPHansen.Opt.), SVJy´N; *gøjele, *gøele Hards´S.
[< gammeldansk gørle (= nøje), jf. vestnordisk gõrla; Hards (±NØ), SVJy´N, spredt i Vends´N og ´V, Him´NV og Sall´N, spor. i øvrige Him, i Thy og MØJy; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= klar, tydelig (vedr. sanseindtryk, erindring mv.). "Han stod ligesaa giørlig for mig som i hans levende Live", sagt om et Gienfærd, betyder "livagtig". NFogtmann.1812. Nær te han begynner å sjönng o æ salmer, så tøws a, te de æ liså gøele, som a ku høør mi stakkels væjer lo å klawet sæ o si ålld siist = når han begynder at synge på salmerne, så synes jeg, at det er ligeså grangiveligt, som jeg kunne høre min stakkels vædder lå og klagede sig på sit allersidste. Hards (Efterslæt.202). Niels ka gyele håw· (= huske) Treaarskrigen, da hans Fader wa hæn· (= væk). HPHansen.GF.I.157. Men æ Mand wa jo te Stee, o han ku gyelæ kinnd æ Kjæltring = men manden var jo til stede, og han kunne klart (gen)kende kæltringen. HPHansen.LF.25.
| gøring | Çgørlig |
| Sidens top | |