gøge·spyt
gøge·urt| gøge·spyt | gøge·urt |
adj.
[< stam x; kun anførte ældre kilder fra Vends]
Gjøgstam kaldes den, som gaaer fra sin Tale, saaledes at han ikke kan fremføre et Ord. Milling.1829. haçj blÒw rÉ¿n jø·©stam¶ = han blev så ivrig, at munden slog rent klik for ham (billede lånt fra fuglen). $Hellum. han blöw hiel gjøgstam øwr ed (= han blev helt gøgestam over det), dvs. næsten helt ude af sig selv af Vrede og Ærgrelse over noget, som sker mod hans Villie. Vends (Røjkjær.Opt.).
| gøge·spyt | gøge·urt |
| Sidens top | |