gøbel
gøben·fuld| gøbel | gøben·fuld |
subst. _ med sideformerne gøbing, gøbning, gøbel, gøbling (hvoraf to el. flere ofte anvendes i samme egn uden betydningsforskel). _ a) gøben (se kort 1):
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
gjøvèñ, gjøvèn Sydjy, SønJy´NÌ og ´V (± Rømø), spredt i Østjy´M (og op til Viborg´egnen, men fortrinsvis i yngre kilder); *jößèn spor. i ældre kilder fra Vends; også *gjøben MØJy´S (samt én ældre kilde på SDjurs); gjøfèñ/Ágjøfèn (K 1.9) $Hostrup, spredt i TonalOmr (K 1.9, ± Als, Sundeved, Angel´N og Rømø); gøbèn $Fjolde; (hertil også, ved udsporing:) gjöw¶n, gjew¶n $Vroue; *gjÒw¶n spor. i MØJy´S og SØJy; gjøv¶èñ $Emmerlev. _ b) gøbing (se kort 2):
 | Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
(»´ing:) jÒßeµ Vends´SV; gjÒßeµ ØHanH (AEsp.VO.); gjæßeµ NVJyÇ, spredt i MVJy´N; gjeveµ $Havbro, Sall (Lyngby.Opt.); gjæweµ $Tved; gjæveµ spredt i Hards´N; gjøveµ, gjøweµ spredt i Hards´SÈ; gjøveµ spredt i NØJy (±N), MVJy´Ø og SVJy (±Ø), spor. i MØJy´M og VSønJy (alle steder fortrinsvis i yngre kilder); gjøfeµ $Hostrup. _ c) gøbning (se kort 3):
 | Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
(»´ing:) Ágøfneµ/Ágøvneµ (K 4.3) ØSønJy´S¢; gjöw·neµ spredt i øvrige SønJy (± Als), SVJy, Hards´S, spor. i NØJy og MØJy (overalt fortrinsvis i yngre kilder); (ældre) gjæv·neµ, (yngre) *gjævning Hards´N; gjæw·neµ/gjæwneµ (K 1.3) spredt i NVJy£, Sall, Fjends, NØJy (±NØ), MØJy, SØJy, spor. på NDjurs og i SVJy (overalt fortrinsvis i yngre kilder); *gjev·neµ $Havbro; $Vroue; *gjæwnin Mols (én ældre kilde); (hertil også, ved udsporing:) gjøß·reµ $Haverslev; gjÒw·rèµ BøllingH (Hards; F.); *gjødding spor. i Him´NØ og Ommers´Ø. _ d) gøbel, gøbling: gøfèl Åbenrå, SønderborgÀ; ÁgöfÏeµ Als; *gøfÏeµ Langf.Sundew.89. _ genus: fem./fk. (K 7.2) alm.; mask. Vends; neutr. $Bjerre, Als (og muligvis $Hostrup). _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; gjew·n $Vroue; Ágöflè Als.
\ Ìdog Ágjøvèn, Ágjøviñ $Øsby; Çogså optegnet med ´É´ Mors; spor. gjæwèµ (selv i ældre kilder); Èdog gjeving NHegelahr.ca.1810; ¢også former med gj´ i ´N og ´Ø; £dog gjÉß·neµ JLund.Mors.130; Àutvivlsomt tilbagedannelse fra plur. (se der).
[jf. ODS. Gøvn, vestnordisk gaupn, svensk göpen, norsk gaupne; sideformerne er afledninger på ´ing, ´ning, ´ling, evt. også ´en(de); hvad angår formerne med ´æ´, jf. MKrist.FS.197]
1) = hulning dannet af to sammenholdte hænder [spor. afhjemlet] _ (oftest i flg. talemåde, med varianter:) Gri·ß Gul¶ mæ Jø·bèn, å få Håjen ful¶ å Må© (= gribe guld "med begge hænder" og få hånden fuld af møg), om den gerrige, der griber til sig. AarbVends.1932.313.
2) = så meget, der kan rummes i hulningen mellem to hænder; dobbelt håndfuld (af løst korn, mel og lign.) [NVJy, Han, Him´V, MVJy, MØJy (dog kun spredt i MØJy´NØ), SSamsø, Sydjy samt Sønderjy (dog ± Rømø og kun spredt syd for rigsgrænsen), spredt i Vends´MV og ´SV, Him´S samt Ommers, spor. i øvrige Vends, Him og Djurs; se kort; syn.: gøben·fuld]
 | Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
i Hakkelsen, der var utærsket Havrekærv, var yderligere hældt en "Gjøvven" Havre (når hestene havde hårdt arbejde). MØJy. Naar man koger til Langkaal og trykker den op af Vandet (dvs. trykker kålen mellem hænderne efter kogning), det er en Gjøfning. Sundeved. di ¡gammel ho somti Ápæ·ng i Ágöfle (= de gamle har somme tider) penge i håndfuldevis. AlsOrdsaml.69. (talemåde:) Han tænt å fo Guld i Gjævneµer, da fæk han Skidt i Hañfu¬er = han tænkte at få guld i dobbelte håndfulde, da fik han skidt i håndfulde. PKMadsen.Opt. \ (også) = favnfuld (stråfoder mv.) [formentlig ved sammenblanding med Ìgjav 1 og Ìgift; spredt i Midtjy, spor. i Nordjy, Sydjy og ØSønJy] \ (i udvidet betydning) = portion, "omgang" [spor. i Nørrejy] Ka a it løn en gue gjævning malt = kan jeg ikke låne en god portion malt. MØJy. en gjæwn klø = en ordentlig omgang klø. SØJy. (overført:) (han el. hun) gie i Gøfninge, dvs. giver med fulde Hænder, er rundhaandet. Sundeved.
| gøbel | gøben·fuld |
| Sidens top | |