gævling·låge
gøbel| gævling·låge | gøbel |
verb. _ udtale »kort 1 (med noter), jf. også K 2.1. _ præs.: ´er (K 6.2) (dog oftest jy¿r, jyj¶r Vends´V). _ præt. og ptc.: a) dde´bøjning (ældre): »kort 2 (med note), jf. også K 2.1, K 1.3; (kun spredt el. usikkert optegnet i det gult skraverede område:) gyÛ hhv. gyÛ¶ $Vorning; gy· hhv. gy¿ (el. tilsvarende med ´ø´) Bjerre; (præt.:) *gyÛÛ Han (Sgr.IX.112); göj· $Vroue; *gjødd MØJy´N (Johanne.TSM.15) . _ b) ede´bøjning (yngre): jyjè hhv. jyj¶è Vends£; djy·è hhv. djy¿è $Læsø; gy·è hhv. gy¶è Him; gy·èÛ hhv. gëèÛ, gy¿èÛ NVJy; gy·èt hhv. gy¶èt Viborg´egnen, Bjerre; gy· hhv. gy¿è $Todbjerg.
\ Ìi Vends også former som jyj¶, jyj, jf. AEsp.Nordjysk.II.107´108; Çogså gyj¶ Him´Ø, spor. i Him´V samt på Fur; Èspor. også gyj¶; ¢også gøj·/gøj hhv. gøj¶ i ´N; £spor. også ptc. jëè
[Nordjy, Midtjy´Ø (dog kun spredt på Samsø), spredt i Bjerre og Tyrstrup´N; se kort; syn.: galpe 3, gjaffe, huppe, søge x]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= rigsm. (om hund; spor. også om ræv, om skræmt svin og om hostende person). hans hun· di gygge, så fålk blywwe hi¶el ræj· fu·r dæm = hans hunde de gør, så folk bliver helt bange for dem. Ejsing.Salling.17. som do da jytjer, hwæ·n hår do fåt òòl di kul¶ = som du da hoster; hvor har du fået alle de kulde (dvs. den forkølelse)? AEsp.VO. han gøj lisom i Hun¶ ætte Moenen (= han gøede ligesom en hund efter månen), dvs. snakkede lovlig højt. NØDjurs. _ (talemåder:) dæn, dær æ kommen ow Hund vel gjænn gø = den, der er kommet af hund, vil gerne gø. MØJy. Dæ ær untj å hør æn Låp jytj, mæn de ær wæ·r å hør æn Luks hwost = det er ondt (dvs. ikke rart) at høre en loppe gø, men det er værre at høre en lus hoste. AarbVends.1933.105. \ (overført:) gø ad = gøre indvending imod [spor. i Vends og Midtjy] te han så taw let o kjærkens brændsel mæ sæ hjem om awtenen, wa dæ engen dæ gyy o = at han så tog lidt af kirkens brændsel med sig hjem om aftenen, var der ingen, der indvendte noget imod. MØJy.
| gævling·låge | gøbel |
| Sidens top | |
}){kind=link}
}){kind=link}