gævling·gabgævling·luge

gævling·hul

subst. _ med sideformerne gævlings·hul, gævnings·hul (sidste form dominerende i MØJy´S, spredt i SØJy).

[< Çgævling; MØJy´SV, SØJy, ØSønJy´N; spor. i SVJy og øvrige ØSønJy; se kort]

Tæt afhjemlet

= selve åbningen i en »Çgævling. Tøxen.1698. Paa hvert af Udhusene er der et Par Aabninger, som smaa Gavle, hvor Høet forkes ind igennem; de kaldes æ Gjæwlinhåller. Ussing.Erritsø.33. (overtro:) En kvinde skal sætte lugen for gjævlinghullet, så får man ålam (= hunlam). Krist.JyA.T.I.105.

gævling·gabgævling·luge
Sidens top