gævlet

Çgævling

Se også Çgævling (subst.)

Ìgævling

subst. _ *gievling Varde; gæv·lèµ $Darum; gæflèµ VisH (ØSønJy).

[1585: gebeling (Ranch.Skuespil.49); vel < gævl; kun anførte steder]

= grønskolling; gavflab. Gievling kaldes hand, som er ung og uforstandig. Dend styk gievling vil giftes. Varde (Tøxen.1698). va få¡stær dæñ, de æ jo kon æn gæflèµ = hvad forstår han, han er jo kun en grønskolling. VisH.

gævlet	Çgævling
Sidens top