gæt
gæte·mø| gæt | gæte·mø |
verb. _ jæjt GramH; gjæt ØSønJy´S; jæt Fjolde. _ præs.: ´è _ præt. og ptc.: ´èt VisH; u.end. $Fjolde, $Brarup (vsa. ´èt).
[jf. vestnordisk gæta, svensk gäta; spredt i ØSønJy´S, Fjolde, desuden én kilde fra GramH (ØSønJy´N); syn.: vare x]
= vogte; passe. Saasnart som Børnene kunne opfatte deres Pligter som Hyrder, ville Forældrene gjerne omgaae Loven (om skolegang) og sende dem ud eller beholde dem hjemme til at ¨ "gjæt Kre" (= vogte køer). Feilb.FH.110. væn æ gik a ¡jæt a ¡kyèr så ¡knøt æ dè¡ve ¡så ha· æ· ¡nochèÏ ¡i·ªha·cht = Når jeg gik og vogtede Køerne, så strikkede jeg derved (dvs. samtidig), så havde jeg Nøglet (dvs. garnnøglet) ihaget (haget fast på Garnhage). $Fjolde. ¡muèr æ ¡ut a ¡jæt a ¡gri·s = Mor er ude at passe Grisene. $Fjolde.
| gæt | gæte·mø |
| Sidens top | |