gærdet
gærdsel·hug| gærdet | gærdsel·hug |
subst. _ (l/Ï K 4.8:) gjasèl MØJy, Fjends´S; gjæsèl ØSønJy´N; gæsèl Sundeved, Als, Angel. _ genus: stof´neutr.
[1638: Giærdssell Als (Vider.V.242); < Çgærde; jf. DF.XXX.17; MØJy, Fjends´S, spredt i SønJy´Ø, spor. i Angel; spor. i øvrige Jyll (i kilder fra 16´ og 1700´t.); se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= grene hugget til risgærder el. (i mindre stykker) anvendt til brændsel. I tidligere Tid brugte man Risgærder om Haverne. Til "Gjassel" brugtes særlig Røn, Hæg og Hassel, og man lavede Gærdestaver af de sværeste Grene: Mellem Gærdestaverne flettedes saa Gærdet. MØJy. I Gjettrup Skov ¨ er der huggen til Gjerdsel 14 Læs Eller (= grene af el). HimmerlKjær.1914.464. Vejkasten (jf. ved·kast) var en Plads bag et af Gaardens Udhuse, hvor man huggede Gjasselet (Grene fra Udtynding i Skoven eller de levende Hegn om Gaardens Marker) i smaa Længder på ca. 20 cm. til Fyring i Komfur og Kakkelovn. MØJy. Tørringen af Vasketøjet foregik paa et Gærde, oftest paa "en gæ·e (jf. gærdet) Gaard", et Hegn, der bestod af Staver med flettet "Gæssel" (Grene). Sundeved.
| gærdet | gærdsel·hug |
| Sidens top | |