gælster
gælte| gælster | gælte |
verb. _ med sideformen galstre. _ (´er K 6.2:) gjælstèr/Ágjælstè (K 1.7) alm.; jÉlstèr Vends (også djÉlstèr spor. i ´N); gjÉlstèr Thy; gjalstèr spredt i Him´SV, spor. i øvrige Nordjy, Midtjy´V, Sydjy´V og Sønderjy´N. _ bøjning: ´er ´et ´et el. u.end. (K 6.3, K 6.2, K 6.1).
[jf. gælte; vel også beslægtet med gale, gjalde, jf. ODS.VII.447]
1) (om hund) = gø vedholdende og arrigt [spredt afhjemlet (± øerne i Kattegat, Samsø og Vadehavsøerne); syn.: bjælstre 1] æ Hund bløw ved aa gjelster = hunden blev ved at gø. Aakj.GJB.7. (talemåde:) Bete tjyterÉr jÉlstè mjæst = små køtere bjæffer mest. Grønb.Opt.248.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = snakke løs, kæfte op; bruge mund, skælde ud [spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy; syn.: bjælstre 2] kwò·n gor å jÉlstèr frå må·n te aw·tèn = konen går og skælder ud fra morgen til aften. AEsp.VO.I.280. (vbs.:) de æ èn ¡gråw· ¡gjælstrèn dæ ¡æ o di ¡oµè = det er en grov gælstren der er på de unger (sådan som de larmer). $Ål.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = plage, trygle, tigge vedholdende om noget; klage, lave vrøvl [spredt i Vends, Han´Ø, på Mors og i Hards, spor. i øvrige Østjy og Sydjy´N] Bjerre (Plesner.1818). dr浶èn blöw ¡we å ¡gjælstèr ¡får å ¡fo è par ¡fråñsk ¡træsko = drengen blev ved at tigge for at få et par franske (dvs. fine) træsko. $Haverslev. hu møj¶ do så gjælstèr øwèr wo gamèl ka·©èl, så hå¿r a eµèn pæµ· te èn nøj· = hvor meget du end klager over vores gamle kakkelovn, så har jeg ingen penge til en ny. $Vroue. (vbs.:) Hold op mæ jæ jælstren, a blyvver hiel urrese i æ huer å å hør po æ = hold op med jeres plagen; jeg bliver helt tummelumsk i hovedet af at høre på det (dvs. børnenes larm og plageri). Mors.
4) = skynde (på), jage (med) [spor. i Midt- og Sydjy] gjelstre = drive paa med larmende Ord. Horsens (NVDorph.1833). La wær aa sto der aa gjelster po, a skynde mæ jo aal hva a ka! = lad være at stå der og gælstre på, jeg skynder mig jo alt hvad jeg kan. Bjerre.
| gælster | gælte |
| Sidens top | |