gælpgælster

gælpe

verb. _ jÉl÷p, jælp, *gjælp Vends; gjeÏp $SSamsø. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´è alm. i Vends; (præt.:) jÉlp $Tise; jælp $Børglum; gjal¶p Vends (Røjkjær.Opt.); ga϶p Samsø.

[beslægtet med galpe, gylpe; spredt i Vends´NV, spor. i KærH (Vends) og på Samsø]

= skvulpe; klukke (om ufrivillig lyd i indvoldene). hæsti drak, de rætji de jÉlpe i ham = hesten drak, så det ligefrem skvulpede i den. AEsp.VO.II.123. "haj slu ham te Jo¶rèn te de gjal¶p i ham" (= han slog ham til jorden, så det gælpede i ham), når det gav Gjensvar i Livet på den som faldt. Vends (Røjkjær.Opt.). gjælp siges om den Lyd, der undertiden høres i en Bondes Mave, naar han har spist formeget af tynde Sager. Gaardboe.Opt. \ (også, om småbørn) = gylpe. *SSams.

gælpgælster
Sidens top