ÈgækÇgække

Se også Çgække (verb.)

Ìgække

verb. _ gjæk/gjæ§k (K 1.4). _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).

[< rigsmål; spor. afhjemlet]

= narre, lave sjov med. trow¶ ham! _ næj de hår han gjæ§kè mæ får tit te = tro ham! nej, det har han narret mig for tit til. $Vroue. Vedkommende som blir gjækket (med et gækkebrev) kan ikke løse sig fra det på anden måde end ved vin og kringle (el. lign.). Sundeved. \ (overtro:) blive gækket af gøgen [spor. i Nord- og Midtjy] Mange tilfældige Begivenheder vare ¨ farlige og maatte undgaaes, eller disses uheldbringende Følger forebygges. Saaledes maatte man om Foraaret særdeles vogte sig for at blive "gjækket" af Kukken (= gøgen), det vil sige første Gang høre ham "fastende"; thi dette var et meget farligt Varsel og kunde have slemme Følger, især for unge Piger. Skulde et Uheld ramme en Pige var det jo Kukkens Skyld og kunde ikke undgaaes, naar han havde "gjækket" hende. Him (JySaml.IV.247). \ (hertil:) gække·brød. Naar man skal tidligt ud en Sommermorgen, skal man passe paa, at man forud tager sig en Bid "Gjækkebrød", for dersom man ikke faar saadan en Bid Mad og bliver gjækket af Kukmanden paa fastende Hjærte, skal man ikke leve et Aar til Ende. *Krist.JyF.VI.259.

ÈgækÇgække
Sidens top