gåse·stjabe
gåse·stær| gåse·stjabe | gåse·stær |
subst.
[spredt afhjemlet; syn.: gåse·hals, gåse·ralle]
= rigsm. (ofte anvendt til garnvinde el. rangle). Sytraaden blev vundet i Nøgler paa en tørret Gaasestrube (go·sstru·w), hvori der var puttet en Ærtekerne ¨ saa havde man noget at vinde om, og man kunde høre, når Nøglet ¨ faldt paa Gulvet. SØJy.
| gåse·stjabe | gåse·stær |
| Sidens top | |