gård·luge
gårdmands·datter| gård·luge | gårdmands·datter |
subst. _ el. (med tryksvagt 2.sms.led) ¡gård®mand (dominerende i Vends, spor. i Thy, Hards, SVJy, VSønJy). _ afvigende 1.sms.led: *går·´ $Voldby.
1) = gårdejer, manden på en gård [spredt afhjemlet; syn.: bols·mand 2, Ìbonde 2] Gaardmand bruges altid i Modsætning til Husmand; en Mand er Gaardmand, naar han har (en gård på) en Tønde Hartkorn. Vends. è ¡go·è¡mæn¶ ¡di sku ¡et ¡ræt be¡stel· ¡nöj· ¡dæn¶ ¡g嵶 ¡di ¡gik ¡jo å be¡søj§t hi¡naj(è)n å ¡fæk æn pi·ß to¡bak å æn ¡ka·fèªpon·s = gårdmændene de skulle ikke rigtig bestille noget den gang; de gik jo og besøgte hinanden og fik en pibe og en kaffepunch. Thy (DaDial.I.42). Husmanden hjalp Gaardmanden, og denne støttede ham til Gengæld. Den første gik oftest paa Dagleje, og saa maatte Karlen jo hen og pløje og harve for ham. Dette skete oftest om Søndagen. Naar han saaaledes kom "at gøre Bed" (jf. Ìbed 2), trakteredes han med det bedste, Huset formaaede. AarbThisted.1919.48. A hå ængång¶ ¨ höt æn Kwolswi·er, dæ si¶el et¶ wa blöwen åndt ind Hu·smand¶, sæj· _ fo Spø¶g da, _ te dæ ku no eng·en ta fræ ham, te hand wa æn Go·rmand’s Sön = jeg har engang hørt en kulsvier, der selv ikke var blevet andet end husmand, sige _ for spøg da _ at det kunne nu ingen tage fra ham, at han var en gårdmands søn. TKrist.BT.20. (talemåder, med varianter:) han go¿r mæ¶ èn go·rman¶ i ma·wn (= han går med en gårdmand i maven), Betegnelse for en storagtig Husmand. Ommers. En Huwsmand u æ Tær ær bæjer stild ind en Goormand ¨ u æ Knær = en husmand på tæerne er bedre stillet end en gårdmand på knæene. Ussing.Erritsø.184. æ husmand kand snar jaw æ gårdmand uèr = husmanden kan snart jage gårdmanden ud (siges til børn, når der har samlet sig så meget jord el. sne i deres træsko, at der næsten ikke er plads til fødderne). VSønJy. _ (navn på leg:) Gårdmand og Tigger. Thy (Krist.BRL.530).
Forrige betydning - Næste betydning
2) = medfæster el. medbeboer af gård; jf. gård·fællig [spor. afhjemlet; forældet] en Gang var "Gaardmand" noget meget ringe: En der sad til Leje paa en Gaard. SJyMSkr.1942.60. Meget ofte boede der to eller tre familier i den samme gård. En "gårdmand" betød dengang (i 1600´t.) ikke det samme som nu, men den man boede i gård med. HKKrist.NNebel´Lydum.93. Den ældste eller betydeligste Fæster kaldtes "Gaardmand", medens Medfæsteren hed "»Inderste" eller "Gaardinderste". HimmerlKjær.1944.188. En anden Form for Samarbejde i hin Tid (beg. af 1700´t.) var, at foruden selve Fæsteren boede der paa Gaarden en »Indsidder, jævnlig kaldet "Gaardmanden", men det er sjældent, at denne nævnes, da han ingen Forpligtelser havde og ikke havde Sameje med Bonden i Besætning, Redskaber og Bygninger. AarbMors.1928.8. Naar een Gaard ¨ har to eller flere Beboere, kalder den ene den Anden sin Gaardmand. Vends (Røst.1808).
3) = person, der inspicerer gærder [< Ìgård 4] *SønJy (Mejborg.NB.108).
| gård·luge | gårdmands·datter |
| Sidens top | |