gård·dør
gård·fællig| gård·dør | gård·fællig |
subst. plur. _ el. (med tryksvagt 2.sms.led) ¡gård®folk (Thy).
[spredt i NVJy og MØJy, spor. i øvrige Jyll nord for rigsgrænsen; syn.: gårdmands·folk]
= gårdejer og hans kone; gårdmandsstanden (modsat »hus·folk). Legestuen stod da i Gaardens Øverstue, og Gaardfolkene gav skaaret Smørrebrød, Øl og Lys. Spiritus, Kaffe, Sukker og Musik sørgede de Unge selv for. ØH.1940.61. dæ wa stuè ¡stansªfoskjæl imæl ¡goèrªfålk å ¡husªfålk = der var stor standsforskel imellem gårdfolk og husfolk. MØJy. Husmandskoner, som kun havde een eller to Køer selv, fik ogsaa Aar efter Aar Lov til at kryste Ost hos Gaardfolkene i denne Tid om Sommeren (dvs. når køerne var kommet på græs). KThuborg.Harboøre.93. è ¡go·rfòlk di kyr èm ¡a¬§ti ¡hjÉm¶ fur è ¡hu·sfòlk ¨ èn las ¡tÒr¶è Élèr ¡tòw¶ ¡hwæ¿r = gårdfolkene, de kørte dem altid (dvs. mosetørvene) hjem for husfolkene, et læs tørv eller to hver. Thy. vi haaj jot anner aa lieg mæj _ æ Goerfolks Bøer hold sæ i Awstand, aa der war aller Taael om, te nue aa vi anner Søskend bløw bøjen mæj, nær der war Bøergildd _ nej, vi war møj for ringg, aa vi haaj da heller ett Klæjer, te vi ku væ bekjend aa møed i = vi havde jo ikke andre at lege med; gårdfolkenes børn holdt sig på afstand, og der var aldrig tale om, at jeg og mine søskende blev budt med, når der var børnegilde; nej, vi var jo alt for ringe, og vi havde da heller ikke klæder, vi kunne være bekendt at møde i. VilbMøll.PU.27. \ (spec., jf. gård·mand 2:) Gaardfolk, de som boe i samme Gaard, naar nemlig en Gaard er deelt mellem flere Familier. *Vends (Milling.1829).
| gård·dør | gård·fællig |
| Sidens top | |