fyr·testfyr·tønde

fyr·tøj

subst.

[< Èfyr 1; spredt afhjemlet]

= rigsm. fyrtøjet ¨ fandtes i en langagtig træ´ eller metalkasse og bestod af en flintesten, et fyrstål og nogle klude, der var brændt til »tønder. Så (dvs. når man skulle have ild), slog man ¨ løs på stenen, der lå i kassen, med fyrstålet, indtil en gnist havde fænget. AarbKult.1899.37. AEsp.VO.

fyr·testfyr·tønde
Sidens top