fyr·slag
fyr·sten| fyr·slag | fyr·sten |
subst.
[< Èfyr 2; spor. afhjemlet]
= ildsted (oftest i åben skorsten). Næ¶ Faan¶ æ slagtæ, ska Talloen smæltes oe. Den blyw saa sko i smo Tærninæ aa kommen i re stue Gry·, dæ hæn øw Illin æpaa Fyrstæj¶ = når fårene er slagtet, skal talgen smeltes af; den bliver så skåret i små terninger og kommet i den store gryde, der hang over ilden på fyrstedet. NØDjurs.
| fyr·slag | fyr·sten |
| Sidens top | |