fyr·stenfyr·svamp

fyr·stål

subst.

[< Èfyr 1; spor. afhjemlet; syn.: fyr·jern]

= stålstykke til at slå ild med (ved brug af fyrtøj); jf. SprKult.XI.113 (ill.), AarbKult.1898.101+1899.37+1900.58. Til »Fyrtønden hørte et Fyrstaal; det var 3 Tommer lang, en Tomme bred, 1/8 tyk; en Flintesten hører ogsaa til; naar saa Flintestenen blev holdt paa Siden af Tønden med det svedne Tønder, og Staalet saa blev ført over Stenen med lidt Kraft, fløj Gnisterne. MØJy.

fyr·stenfyr·svamp
Sidens top