fyr·rassel
fyrrende| fyr·rassel | fyrrende |
num. _ førè Vends, Mors, SønderjyÌ; förè alm. i øvrige Nordjy (± Thy), Midt- og SydjyÇ; fÒr· ThyÈ; før·, för·/Áför· (K 1.3) SønJy´SV (med Mandø og Rømø).
\ Ìi ´SV dog kun spor. som sideform; også føro $Hostrup; også ferè Angel; Çdog ferè Mols (vsa. færè), $NSamsø; også fòrè $Læsø; også fårè, farè Fur; også får· $Oddense; spor. også för· i Midt- og Sydjy; også førè MØJy´S; Èogså for· $Torsted.
[syn.: fyrre·tyve, fertig]
= rigsm. æn aµkèr bræñ·viñ ræjènd di får förè på§tèr = et anker brændevin regnede de for fyrre potter. Skautrup.H.I.238. æn ¡pi©èªlø¿n vå ¡før· ¡pröj¶sèrè = en Pigeløn var 40 Prøjsere, dvs. preussiske Dalere. $Vodder. a war allere ett Or op i di ferre = jeg var allerede et år oppe i de fyrre (dvs. 41 år gammel). Mols. dewè nåwèrå ¡förè ¡o¿è si·èñ = det var nogle og fyrre år siden. $Hundslund. \ (spec., ved optælling af fisk i ældre fiskersprog:) 10 og fyrre, 11 og fyrre (= 50, 51) etc. [spor. i Nordjy; forældet] Melsen.1811. DaTidsskr.1. \ faste forb.: færdig med fyrre. a) = udtryk fra kortspillet »seks´og´tres [spor. i Nørrejy] _ b) (overført) = slut, færdig [spor. i Nørrejy] haçj æ ¡færdi mæ ¡førè å fæk ¡tyw te ¡fasæt = det er forbi med ham (og den vrøvlede tilføjelse:) og han fik tyve til facit. $Gosmer. _ fyrre(tyve) riddere (´s dag) = 9. marts [spor. afhjemlet] hwes de weÏ fri·s di færè riÛ¶èrè, så weÏ èÛ bÏi så¿n èÛ wæj¶r i færè nætèr å daw· = hvis det vil fryse de fyrre riddere, så vil det blive sådan et vejr i fyrre nætter og dage. $Tved.
| fyr·rassel | fyrrende |
| Sidens top | |