fynbo·træskofyndig

fynd

subst. _ (n/ñ K 4.4:) føñ¶ alm.; fyn¶ $Vorning, $Darum; føçj¶ $Gosmer; *fund Mors (Schade.60).

 Næste betydning

1) = kraft, eftertryk; oftest i forb. med fynd og klem [spor. afhjemlet] Der æ ingen Fund ve de han snakker. Schade.60.

 Forrige betydning

2) = kvalitet, stort fedtindhold (om mælk). mjæÏkèt æ fi¶èÛ, dæ æ så¿èn èt fyn¶ i¿èt = mælken er fed, der er sådan en fynd i den. *$Vorning. *GaltenH (MØJy).

fynbo·træskofyndig
Sidens top