Çfure

¢fure

Se også Ìfure (subst.), Çfure (verb.), ¢fure (interj.)

Èfure

verb. _ fu·r $Voldby, $Jelling; (tryksvagt) fur $Darum. _ præs.: ´è $Voldby; fyriè $Hundslund. _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1).

[af uvis opr., jf. ODS. III.fure; spor. i Nørrejy]

= jage, genne. han bløw fu·rè uj¶ a dæ¿rèn = han blev smidt ud ad døren. $Voldby. hon fyriè ætè ham, hejsen ¡ær¶èt ¡eµènªteµ¶, de ¡blyw¶è te nu·èÛ = hun jager med ham, ellers er der ingenting, der bliver til noget. $Hundslund. fur jæn¶ væk = jage en bort. $Darum. \ (også) = fyre, afskedige. *$Jelling.

Çfure	¢fure
Sidens top