fumle·vorn
Çfummel| fumle·vorn | Çfummel |
Se også Çfummel (adj.)
subst. _ (l/Ï K 4.8:) fom¶èl _ genus: neutr./fk. (K 7.1).
[spor. i Nørrejy]
= klodset, ubehjælpsom person; fummelfingret person. bare haj no ka fej hjæm¶, de gammel fom¶mel! = bare han nu kan finde hjem, det gamle fummel. AEsp.VO.
| fumle·vorn | Çfummel |
| Sidens top | |