Çfumle´
fumlet| Çfumle´ | fumlet |
subst. _ med sideformen fumle·futte. _ afvigende 2.sms.led: ´fu§t $Erslev, $Vroue; *´fott Hards´NV.
[< Èfut; spor. i Nord- og Midtjy]
= fummelfingret person. han slog mindst Halvdelen af det fremmede Glastøj i Smadder, for han var en Fommelfut og Dratmikkel. Thise.NKS.97.
| Çfumle´ | fumlet |
| Sidens top | |