ÈfulleÇfumle´

Se også Çfumle´ (sms.led)

Ìfumle

verb. _ (l/Ï K 4.8:) fomèl/Áfomèl (K 1.9). _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´t alm.; ´et (K 6.1) $Voldby, $SSamsø, Mols, MØJy´S, SØJy; fomè¬ SVJy.

= håndtere famlende, usikkert; tage kejtet, klodset på noget. hæ·r sejèr mæ gamèl ne©¶èr å fomlèr å ta·vèr æ maskèr = her sidder jeg gamle »negger og fumler (med strikketøj) og taber maskerne. $Vroue. hons jik do å fommelt uw i brøø¶gst ætter i de mÒ·rk = hvad gik du og fumlede efter ude i bryggerset i det mørke. AEsp.VO. a fomlt i æ Lomm’, om a haaj mi’ Skro = jeg fumlede i lommen, om jeg havde (dvs. for at finde) min skrå. Aakj.MM.158. \ (også, upersonligt:) Det fumler for ham = han er unem paa Hænderne. *Melsen.1811.

ÈfulleÇfumle´
Sidens top