fuldings·steg
fuld·kommelig| fuldings·steg | fuld·kommelig |
adj.
[< Ìfuld 3; spor. i NJy og NØJy, desuden $Vroue]
= med kanter i ret vinkel (om bræt, lægte etc.). Rollengi skul ju føst holl for for a faa de pænest a mjest fulkaanse Træj derte = stuehuset skulle jo først holde for (ved gårdens bygning) for at få det pæneste og mest fuldkantede træ dertil. Vends.
| fuldings·steg | fuld·kommelig |
| Sidens top | |