fuge·vande
fugle´| fuge·vande | fugle´ |
subst. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 4.8, K 1.1, K 2.4. _ som 1.sms.led: se fugle´. _ genus: mask./fk. (K 7.2) alm.; også (især ældre) neutr. VSønJy´S, ØSønJy´S, Fjolde, spor. i øvrige Sønderjy (± Als, Sundeved og Angel); (i betydning 2) stof´neutr. $Ræhr. _ plur.: fåw·l/fòw·l/fow·l/faw·Ï/fu·l (analogt med sing.) alm.; Áfåw·Ï/Áfaw·Ï/fu·Ï (analogt med sing.) alm. i TonalOmr (K 1.9); ÁfúÏ Rømø.
\ Ìdog oftest fòw¶l i Vends´S og ´MV; Çogså (vist yngre) fåw¶l Sall; Èspor. også *fæw¶Ï, *föw¶l Bjerre (ældre kilder); spor. også faw¶Ï ØSønJy´N (jf. K 2.4); ¢også fúÏ (K 2.1) VSønJy´M og ´S; spec. fuw¶Ï, fúÏ (K 2.1) Rømø.
1) = rigsm. _ (i adskillige talemåder, med varianter, fx:) Han æ saa læt som en Fovl, di kaller Kou (= han er så let som en fugl, man kalder ko) _ om den Tungfærdige. Schade.104 (også fx flyver, springer, synger som den fugl etc.). de ær e§t så stuw¶èr fåw¶l, som æ fi¶èr brus te (= det er ikke så stor en fugl, som fjerene bruser til), om en vigtig person. $Darum. Dæn Fow¶l, dæ søµ¶e så glad om Muenen, vil Katen gjæn· ta iñen Awten = den fugl, der synger så glad om morgenen, vil katten gerne (dvs. i reglen) tage inden aften. MØJy. Det Fogl, der hær manneg Unger, verd sjolden fedt = den fugl, der har mange unger, bliver sjælden fed. ØSønJy (Kok.Ordspr.6). ven en vøl hå en fovl, skal en å sørre få et bue = hvis man vil have en fugl (dvs. en kone), skal man også sørge for et bur (dvs. et sted at bo). Als. Han keñèr eµèn añè fåw·l eñ æ kat, o dæñ¶ keñè han o æ fi¿r = han kender ikke andre fugle end katten, og den kender han på fjerene. $Lejrskov. Den flywwend Fowl fæer noued, den leggend fæer it = den flyvende fugl får noget (føde), den liggende får intet. Djurs. Fajen mæ den Fovl, den sang eet saa val! (= fanden med den fugl, den sang ikke så vel) _ et Lykke paa Rejsen til en Person, man foragter. Schade.143. så læ wi dæç¶j fåw¶l fly·w, sòò Sooren å sla¶w i skitj = så lader vi den fugl flyve, sagde Søren og slog en skid. AEsp.VO. Vorherre hjælp æ fowl aa æ præ·st i en hoer vinter = Vorherre hjælpe fuglene og præsterne i en hård vinter. GLind.S.33. \ (også:) i overført betydning [spor. afhjemlet] Der fløw en Fowl op for mæ = jeg fik en god Ide. AarbHards.1930.119. I Ø.Himmerland sagde man (som en mild ed, og muligvis med spil på ful 1, slutn.): Fow·len ska flyw· i et (= fuglene skal flyve i det). HPHansen.FB.92. Hons mon hon wel paa dæ hæe Titj aa Dawi? _ ¨ Ja, det tjejer Fowlen = hvad mon hun vil på den her tid af dagen? _ ja, det kender fuglene (dvs. det må guderne vide). AVestergaard.RS.9. dæñ hæ jo èt ¡fu·Ï = den har jo et Fugl, dvs. han er ikke rigtig klog. ØSønJy. \ i navne på lege etc. [spredt afhjemlet] Ved "Fåwlspring´åp" stod eller sad Deltagerne _ undtagen to _ paa Rad. En gik og hviskede dem hver et Fuglenavn i Øret, og en skulle saa gætte paa, hvilke Fuglenavne der var givet. Naar et rigtigt Fuglenavn blev nævnt, maatte vedkommende løbe hen til et bestemt Maal og tilbage igen. Og den gættende skulde da prøve at indhente ham og "tikke" ham undervejs. Saa skulde den fangne gætte. Ussing.Erritsø.197 (vist med varianter i HPHansen.Opt. og DF.XV. 55). I julen legede de med knæpnødder. De lagde nogle ¨ i de sammenlagte hænder, rystede hænderne og sagde: "Min fowl di trawer, vo manne i flok" (= mine fugle traver, hvor mange i flok?). Hvis det andet barn gættede netop det antal ¨, var de hans. ØSønJy (jf. hjort´¡her). At løfte barnet ved at omfavne dets hoved med sine hænder kaldes ¨ i Sønder´Jylland: Nu skal du se Vorherres fugle. Sgr.V.126. vi ¨kunde tumle os i uhindret leg: "sidst", "kla¡fonnes", "fugl og foulre (= fuglerede)". RibeAmt.1968.21. _ jf. også SprKult.II.14+55 og PAndr.H.69. \ (spec.:) Foul, (ordet bruges) ikke alene om Fugle, men ogsaa om alt Flyvende; Bier æ no raahr Foul = Bier er nogle rare Fugle. *NSamsø.
Forrige betydning - Næste betydning
2) om spec. fugle.
2.1) = tamfugl, fjerkræ [spor. afhjemlet] en Fo^vl ¨ Bruges og om tamt Fjerkre. Schade.56. (nytårsaften) så fæ§k wi nøj· fow·l = så fik vi "noget fugle". $Ræhr.
2.2) = hane [Læsø] je ka ¡hø·r ¨ ¡fåwlèn ¡gå¿lèr i ¡ne·w = jeg kan høre, hanerne galer i Nibe (el., med et ordspil: næbbe, plur.). AEsp.Læsø.II.114.
2.3) = urfugl [jægersprog] Urfuglen kaldes af Hedejægerne ofte slethen: e Fowl. *Blich.XX.180.
2.4) = sneppe. sneppen kalt di gammel (dvs. kaldte man i gamle dage) "fåw¶len". *AEsp.VO.
2.5) = and; kun i forb. ligge til fugls [spor. i ældre kilder fra SlogsH (ØSønJy)] lig te fouls, dvs. ligge på andejagt; så ligger æ skytèr (= skytten) i et skytèrhus, og han bruger skræpænder (tamme) til at lokke de vilde ænder hid. HøjstSg.
Forrige betydning - Næste betydning
3) (overført:) om andre væsener.
3.1) = hurtig hest [spor. i Han, desuden $Lild] vòr ø©¶ go¿r ej§t gòt sam¶èl, fòr mij¶n ær æn fow¶l, å dij¶n ær æn slæ·bskåµk (= vore øg går ikke godt sammen, for mit er en fugl, og dit er en slæbeskank), dvs. min for hurtig, din for langsom. $Lild.
3.2) Jens Smeds fugle = frøer. Naar Frøerne kvækkede, kunde man sige: Det er Jens Smæjs Fåwwl, der synger. *Ussing.Erritsø.191.
3.3) = letsindigt pigebarn. *KærH (Vends).
Forrige betydning - Næste betydning
4) = kvindens ydre kønsdele [spredt i ældre kilder; syn.: spurv x] "Du maa int la e Karlfolk see dit Fowl" (= du må ikke lade karlene se din fugl), siges til Pigebørn. Outzen. Høvring.BM.107.
5) = del af møllevinge [fagsprog] fowÏèn = Fuglene, nogle Træstykker på Møllens Vinger. Heri sættes stropper til Fastgørelse af Sejlene. Der er tre "Fugle" til hvert Sejl. *MØJy. *SVJy.
| fuge·vande | fugle´ |
| Sidens top | |
}){kind=link}