fryntle
frynt·skab| fryntle | frynt·skab |
adj. _ med sideformen fryndelig. _ frøñtjlè Vends; frøn§tlè $Vroue; froñ§tlè Hards´NV (PKMadsen.Opt.); frøntlè $Todbjerg; ÁfryñtÏè $Bov; fryñèÏè $Fjolde.
[< middelnedertysk vruntlik (= venlig), iflg. ODS. også anvendt i ældre rigsmål]
1) = venlig, forekommende; beleven; ofte med bibetydning af noget forstilt, noget påtrængende etc. [spredt i Vends (±SØ), spor. i Midt-, Syd- og Sønderjy, fortrinsvis i ældre kilder] Mi Naabo saa fryntelæ wa aa bøi te, / hans Dættæ ku hint wos næ Mie = min nabo var så venlig at tilbyde, hans datter kunne hente os noget mere (øl). And.GildeÌ.13. "Godau Djerres Videværdihie", sejer a naak saa fryntle = god dag, deres viderværdighed, siger jeg nok så belevent. PJæger.IF.42.frøntele, så er venligheden ikke ægte ¨ man bliver årvågen over for vedkommende. Vends. hañ spø¿r så fryñtle = så indtrængende, nærgående, som om man var forligtet til at give Besked. Røjkjær.Opt. \ (spec., om solen, naturen) = indbydende, smuk. nø frisk og nø fryntele finder en, ihwor en saa kikker = noget frisk og indbydende finder man, hvorhen man så kigger. *Aakj.P.10.
2) = pæn, pyntelig [vel videreudvikling < betydning 1; spor. i ældre kilder fra Fjends og MØJy´N] han tint saa møj, te han ollti wa gaat kler aa fryntele aa net = han tjente så meget, at han altid var godt klædt og pæn og net. PJæger.WF.46 (og flere steder). do si¿r frøn§tlè úr i dæn¶ kjåw·l = du ser nydelig ud i den kjole. $Vroue.
| fryntle | frynt·skab |
| Sidens top | |