frue·aften
frue·gilde| frue·aften | frue·gilde |
subst.
1) = 25. marts; opr. katolsk festdag for Jomfru Maria [spredt i Hards, SVJy og Sønderjy, spor. i Him og Midtjy´Ø] (anvendt som mærkedag i vejrregler etc.:) Froudau ¨ var det et godt Tegn, om Storken stod paa Huset. Var Storken hvid at se til, var det Tegn paa en tør Sommer, men var han mørk ¨ at se til, blev det en vaad Sommer. ØH.1951.146. o ¡frowªdå¿ ska æ fo¿r ta si lam· ve si lo¿r å ta§k si håsbèñ gåt = fruedag skal fåret tage sine lam ved sit lår og takke sin husbond godt. Skautrup.H.I.222. o fråw·daw¶ blev der aabnet for Bikuben. SVJy. ¡fru·ªdaw da sku·n så Ákål·frè = fruedag da skulle man så kålfrø. $Øsby. Áfrúdaw da skal æ vivèr ha ¡fu¬ ¡kå¬ = fruedag da skal viberne have fuldt kuld. Rømø. ¡fruªdaw skal det halve Foder endnu vær ¡ætè (= være tilbage). Fjolde. \ spor. også kaldt: vor´frue·dag. O wo Frow Daw ska æ Staark øwwe æ røe Haw = på vorfruedag skal storken over Det Røde Hav. Vestjy (JKamp.DFm.1877.222).
2) om andre katolske festdage [spor. i ældre kilder] De Æg, Hønsene lægger mellem de to Vor Frues Dage, 15de August og 8de September, kan holde sig Aar og Dag. KThuborg.Harboøre.304.
| frue·aften | frue·gilde |
| Sidens top | |