frost·ur
frude| frost·ur | frude |
subst. _ med sideformen frost·vejrlig (eneherskende form i NVJy og MVJy). _ afvigende 1.sms.led: frÒ·st´ $Torsted; frø·st´ $Agger.
[spredt afhjemlet]
= rigsm. de war skönnest å tæ·sk i frøstwee¶r, få så sprang¶ tjanneren sæ mø¶j mi·r willit = det var skønnest at tærske i frostvejr, for så sprang kærnerne så meget mere villigt. AEsp.VO. (talemåde:) Frøstvejle o Uret får altid en skiden Ænd (= ende). AarbHards.1930.132.
| frost·ur | frude |
| Sidens top | |