frossen·skrædder
frost·knude| frossen·skrædder | frost·knude |
subst. _ med sideformen frøst. _ udtale »kort (med noter). _ genus: mask./fk. (K 7.2).
\ Ìoftest frøst, frÒst Vends; alm. frÒst, spor. fröst Thy; oftest frøst Mors; alm. fröst Hards, Fjends´N og SVJy; alm. frøst VSønJy; også (yngre) fråst spor. i NJy, NVJy (± Mors) og Him, spredt i den øvrige del af området; Çogså (muligvis ældre) frøst etc. spredt i Ommers, Fjends´S og SØJy.
[mht. sideformen jf. norsk dialekt frøst samt AaHans.LUD.I.155]
1) = rigsm. (frostvejr). _ (vejrregler:) nær dæ è reµ¶ åm må·nèn pler wi gja·n å fo fröst = når der er ring om månen, plejer vi gerne at få frost. $Haverslev. væn vi hæ ¡stu·a Ámo·n så gi de Ágjæn ¡stærèk ¡fråst i· ÁviñtèÁmo·nèrè = når vi har stor måne, så giver det gerne stærk frost i vintermånederne. $Als. (månen) lechè å e ¡røk, de æ Ágjærn et tæjn te Átö·væ, om ¡viñtè te ªfråst = ligger på ryggen, det er gerne et tegn på tørvejr, om vinteren på frost. $Rise. _ (talemåder:) Hvad en bygger op i Frost, det falder ned i Tø. Sundeved (Kok.Ordspr.101). æn krå·© o æ fröst æ så gu¶è som æn hö·n i æ høst (= en krage i frost (dvs. ved vintertid) er lige så god som en høne i høst), dvs. fed, god at spise. $Darum (F.II.285). han so u¿Û såm èn maw¶èr såw¶ i fråst = han så ud som en mager so i frost. $Jelling. \ den hvide frost = rimfrost. *$Als.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = frossen jordskorpe el. jordlag [spor. afhjemlet; syn.: tel x] ¡fråstèn æ ¡it gon ow ¡jo¿rn i¡no = frosten er ikke gået af jorden endnu (dvs. jorden er ikke tøet op endnu). $Gosmer.
3) = forfrysning [spor. afhjemlet] a hår ¡fröst i mi fæ·rèr = jeg har forfrysninger i mine fødder. Hards.
| frossen·skrædder | frost·knude |
| Sidens top | |
}){kind=link}