fristfristelse

friste

verb. _ fre÷st Vends (±S); fre·st Thy (±S), Hards´V, Sønderjy (vsa. *fri·st Als´S), spor. i øvrige Nørrejy; *frej·st, *fræj·st Thy´S (vsa. fræ·st $Agger), Mors; overalt også (yngre) frest _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; (præt.:) u.end. $Agger, $Voldby, SønJy (vsa. fre·stèt $Hostrup); (ptc.:) fræjst Thy´S (dog fræst $Agger), Mors; fre¿st $Voldby, $Darum, SønJy´V; frest $Brarup, spor. i øvrige Jyll.

 Næste betydning

1) = prøve; gennemgå; udholde. Han haa frejst baad godt aa undt = han har prøvet både godt og ondt. Thy´S. en ve¿e it, hwa en ska freest fræ muensto¿nd å te awtensæænd = man ved ikke, hvad man skal gennemleve fra morgenstund til aftens ende. MØJy (Sgr.II.26). fræj·st sæ si¶èl (= prøve sig selv, anstrenge sig), fræj·st ajèr = anstrenge sig for at overgaa andre i Arbejde. $Hurup. (talemåde:) Nær aa·lt æ fræjst, æ Hjemmen bæjst = når alt er prøvet er hjemmet bedst. Schade.193. (spec.:) de æ dær flièr fre¿st mæj = det har flere måttet prøve. $Darum. \ (ptc. anvendt som adj., i talemåde:) fræ¿st mañ¶ tå·ler a ær¡fa·rènhe¿r = prøvet mand taler af erfaring. *Sall (F.).

 Forrige betydning

2) = udspørge, fritte. *Kok.DFspr.I.293. *$Brarup. *Hagerup.Angel.26.

fristfristelse
Sidens top