frislingerfri·spiller

fri·snit

subst.

[< Ìfri 1; spor. i Nørrejy (hovedsagelig i værker af Krist.)]

_ i forb. have frisnit = (iflg. overtro) have evne til at kurere et sår ved at behandle det redskab, der har forårsaget såret, eller ved i stedet at behandle en afsnittet pind. Hvem som skar sig paa en Kniv eller Øxe skulde medbringe den; den blev saa behandlet og smurt i Stedet for det beskadigede Lem. Folk paastaar, at de hade set Kniven flyde med gul Materie ¨ Det kaldtes Frisnit. SØJy. (der fortælles om) en mand i Hvejsel, "som havde frisnit", og at frisnit kun fåes ved pagt med den onde. Pindene skulde skæres st. Hansaften. SprKult.XVIII.22.

frislingerfri·spiller
Sidens top