friskne
Ìfri·skytte| friskne | Ìfri·skytte |
subst.
[< Ìfri 1; spor. i Vends, MØJy og SØJy (hovedsagelig i værker af Krist.)]
_ i forb. have/få friskud = (iflg. overtro) kunne el. blive i stand til at ramme alt, hvad man sigter på (jf. F.). han var gaaet i Kirke og til Alters, og saa havde han beholdt Vin og Brød i Munden, og det havde han spyt ned i hans Bøssepibe og saa skødt paa Kirkemuren med det i Djævelens Navn. Saa havde han jo faaet Friskud. Vends (Krist.DS.NyRk.VI.94).
| friskne | Ìfri·skytte |
| Sidens top | |