frisiskfriske

frisk

adj. _ fresk alm.; fresch $Fjolde, sideform i VSønJy´S. _ neutr.: ´t $Anholt; frest Als; *frist Hagerup.Angel.140. _ plur.: fre·sk Vends, Thy (dog frej·sk $Agger); Áfresk $Bov.

 Næste betydning

1) = rigsm. (ufordærvet, ny, ubrugt; sund, rask; kvik, frimodig).

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = stærk; hurtig, dygtig til sit arbejde [spor. i Vends og Han] æ dær intj i fresk maj, dæ wel ta è lut = er der ikke en stærk mand, der vil tage et løft. VennebjergH. (i forstærkende form:) De var i freske Knætj te å tÉsk å skjær Hakæls = det var en dygtig knægt til at tærske og skære hakkelse. Grønb.Opt. (talemåde:) Dæ skal i fresk Maj te å ski· u·èn å trø·k (= der skal en frisk mand til at skide uden at trykke, dvs.) Man kan ikke faa noget uden Arbejde. AarbVends.1933.109.

 Forrige betydning

3) = fersk (modsat saltet) [SønJy´S, Angel; se kort]

Tæt afhjemlet

efter Jul vankede der i lange Tider ikke noget frisk Kjød (fersk Kød), uden en nyfødt Kalv i Ny og Næ. Ussing.Als.80. frisk smö = usaltet smør. Angel. \ frisk suppe, frisk·suppe = suppe kogt på usaltet kød; jf. SJyMSkr.1972.350 (med opskrift på retten) [spor. i samme områder] de ¡bæ·st ræt de vå ¡sna¶ èn ¡fresk ¡sop mæ ¡kjöklomp å ¡a¿bacht klom·p = den bedste ret det var snart en fersk suppe med kødboller og melboller. Tønder. Kosten var i Høstens Tid i Almindelighed som til daglig, dog kunde det ske, at man fik frisk sop i æ ¡råwªhøst (= fersk Suppe i Rughøstens Tid). $Bov. 6´7 Dage efter Barnets Fødsel kom Nabokonerne med ¡fresk sop, Fersksuppe til Barselkonen. $Bov.

frisiskfriske
Sidens top