fregnefrejlig

fregneret

adj. _ med sideformen fregnet, fragneret, fragleret. _ frÉ·nère, frænèrè, fraw·nèrè, fraw·lèrè (etc., analogt med plur. af »fregne) alm. i Nørrejy, spredt i SønJy´N; franèro Rougsø, NØDjurs; (´et K 6.1:) også frÉ·nè, frænèÛ, fraw·nèÛ (etc., analogt med plur. af »fregne) Nørrejy, SønJy´N, spor. i SønJy´S; også franè MØJy´S; også fraw·nè Bjerre.

[Nørrejy, spredt i Sønderjy´N; syn.: sol·spætteret, sommer·spætteret]

= rigsm. frønret = solbrændt i Plettetal. Him (Becher.ca.1815). Hun wa baarre frannere aa røhaarret, men næh hun wa klej i Fløjel aa Selki, bilt hun sæ ind, hun ku go i Dægge mæ noue Grevinn = hun var både fregnet og rødhåret, men når hun var klædt i fløjl og silke, bildte hun sig ind, hun kunne gå i spænd med en hvilken som helst grevinde. PJæger.IF.21. _ (i overtro:) Den frugtsommelige maatte ¨ ikke spise vilde Fugles Æg (farvede), saa blev Barnet fregnet. AarbSkive.1938.113.

fregnefrejlig
Sidens top