fra·trækker
Ìfred| fra·trækker | Ìfred |
adj.
[Han´V, NVJy; se kort; syn.: fjalet]
 |  Tæt afhjemlet |
= undselig, genert; beskeden (fx ved bordet). KAagaard.Thye.242. è ¡ba¿r wil ¡itj ¡eñ¶ i è ¡stòw·, di ¡wa så ¡fræ·wòrn = børnene ville ikke ind i stuen, de var så generte. $Torsted. æ ¡spi·st ¡de æ ¡ku, de ka ¡itj ¡hjÉl·p å wæ så ¡fræ·wòrn = jeg spiste det jeg kunne, det kan ikke hjælpe (dvs. der er ingen grund til) at være så beskeden. $Torsted.
| fra·trækker | Ìfred |
| Sidens top | |