fra·håndet
frahånds·vending| fra·håndet | frahånds·vending |
adj. _ med sideformerne fra·hånd, frachen. _ bf.Ì¢ (i forb. som den/æ frahånds (hest)): »kort (med noter), jf. også K 1.9, K 4.4; (desuden, som enkeltstående optegnelser:) *fræhåjs Vends; *fræhoens NØDjurs; også (sammentrukket) frachèñ/Áfrachèñ (K 1.9) el. skrevet *fraggind SønJy´M (inden for linien B på kortet).
\ Ìogså (ligesom i øvrige ØHanH) ´®håçjs (jf. K 4.4); Çogså fræ´ (men: oftere siges: ¡dæñ¶ ¡hæjst, dæ gor ¡fræ¶ è ªhå¿ñ = den hest, der går fra hånden) $Torsted; også fræ¿èns spor. på Mors; Èi Sall og Fjends´N ofte sammentrukket til fræèn (uden ´s; sj. *fræens); ¢formen uden ´s er kun afhjemlet inden for linjen A_A, men er her til gengæld dominerende i ældre kilder; også fræ¿ns $Vroue; £i ´SV dog ´®håñs (én gang optegnet *frævns); Ànord for Horsens fjord spor. også ´®håñ; også ´®håñs spor. langs vestkysten; Îdog svagt afhjemlet fra ´SØ; Ussing.Erritsø. har ¡frå¿hañ; {vsa. (sammentrukket) fræ·ñ; }spor. vsa. ´®hiñs; spec. ´®håñ $Darum; Ì°også (især i ´NV) ´®heñ, spredt tillige ´®hañ; også ´®hiñs spor. i ´NØ; spec. ´®håñ $Lejrskov; ÌÌogså fro´ (fx AlsOrdsaml.); ÌÇspor. vsa. *fra´; ÌÈdog froañ, froiñ $Fjolde; Ì¢sj. optegnet i ubf., men da (ligesom i adv. anvendelse) med flg. afvigelser fra ovenstående: fræ¿èn $Ål; (med acc.1:) ¡fræ®hañ Sundeved; ¡frå®hañ $Bov.
[formerne med ´ch´, *´gg´ (fra SønJy) kan også tænkes fremkommet ved svækkelse af et ældre adj. *fra·gående]
1) = højre.
1.1) den/æ frahånds (hest etc.) = hesten (el. evt. andet trækdyr), der går til højre i forspandet (dvs. længst borte fra kusken, når denne som vanligt går ved venstre side af hjulplov, vogn etc.; udtrykket virker mindre logisk, når det bruges af/til en kusk, som sidder til højre på bukken, jf. AarbHards.1967.26) [vel < forb. (gå) fra æ hånd (se fra 3.2), jf. også note 2; hvad angår det midtjyske stød i 1.sms.led, er dette formentlig afsmitning fra enklisestødet i fræ¶/frå¶ æ hå¿ñ; alm. (dog kun spor. i Vends, på Læsø og Djurs); se kort; syn.: fjermer, fjerm·håndet, Çfir]
 |  Tæt afhjemlet |
En Karl gjorde sig i gamle Dage latterlig, hvis han sagde "højre" og "venstre" om Heste ¨ i Stedet for "fræhand" og "næhand" (jf. nær·hånd). Sundeved. (den) Áfrohind ¨ gik i plovfuren og ¨ skulle (derfor) være den største i spandet. AlsOrdsaml.59. den fræhaands ¨ skulle altid være den højeste, maalt fra hoven op langs forbenet til midt paa ryggen; saa saa spandet bedst ud. Him. Æ lo æ Dræt å de (det) fråhand = jeg lagde (trækket af) Læsset på den fjærmer ved at give denne den korteste ende af »Hamlen. Hagerup.Angel.17. Ole fik travlt med Tømmen, der var kommen under Halen paa den frahaands Stud. Skjoldb.RF.I.58. \ (hertil:) gå ¡frahånd(s) = gå til højre i spandet; kan ikke altid holdes formelt adskilt fra præp.forb. fra æ hånd (se fra 3.2) [1636: (gaa) frahaand (SkastTingb.33); spor. i samme områder som ovennævnte adj. brug] Når man spændte hestene for vognen, havde de deres bestemte plads. Gik Lotte tehånd og Lise fræhånd, så var det ikke godt at bytte om på dem. AarbHards.1967.26. men ¨ nu var den Tehaand kommen Frahaands, saadan havde de tumlet omkring (efter at spand og vogn var styrtet i åen). Understrup.Timring.141. (spøgende talemåde, med spil på fra 1:) Æ pæng vil heller gå fræhånd end tehånd = pengene vil heller gå "frahånd" end "tilhånd". SVJy.
1.2) om højre del af dyr, vogn etc. [spor. afhjemlet, bortset fra en række optegnelser ved Krist. af en og samme vandrehistorie, fx i Sgr.IV.168] dæñ ¡lamèr å æ ¡frahiñ ¡fårèªbe¿n = den (dvs. Hesten) er halt paa det højre Forben. $Vodder. Forploven havde 2 hjul, hvoraf det frohand, det højre, var nogle Tommer højere end e nærhand (= det venstre). Ussing.Als.52. Læsset, de ligger for lant æve i frahin (= for langt ovre til højre, på vognen). HaderslevH. _ (også helt løsrevet fra arbejdskørsel:) Ham kund a da kjend, om det saa war mell hunder Swyn; den Kaast der med den fræens Skank, det er da’tt te aa ta fejl aa = ham kunne jeg da kende, om det så var mellem hundrede svin; det kast der med højre skank, det er da ikke til at tage fejl af. Aakj.BE.59.
1.3) om højre (side, del etc.) i alm. [jf. fra æ hånd (se fra 3.2) og Mensing.Wb.V.348 (slutn. af artiklen Vandi); spredt i Sønderjy, spor. i Nørrejy´S] de hær o¬tèn gåµèn ¡teÏiñ, am ¡no schal èr ¡åwèsiñ ¡leær a goa oa ¡froañ ªsi· = det (dvs. et øg) har altid gået tilhånd (se betydning 1), men nu skal det også engang lære at gå på den frahånd Side. $Fjolde. (overført:) dæñ ska ¡nåk ¡h嬷 æ ¡fræhiñ ¡si· (= den skal nok holde den frahånds side), dvs. den skal nok være den bedste (idet det største, stærkeste dyr går til højre i spandet, jf. ovf.). $Vodder. (talemåde:) Hål a dæ, hål fræ dæ, hål teehåns, hål fræehåns, hål hørs, hål hi, hål purr, hål ski·! _ da lo di i Vejgrøwten = hold ¡ad dig, hold ¡fra dig, hold tilhånds, hold frahånds, hold hørs, hold hid, holdt prr, holdt skide! _ da lå de i vejgrøften (pga. de modstridende ordrer om hhv. at styre til højre og til venstre). MØJy. når en Ager skal samles (= pløjes »sammen), så böjè vi ¡frahañ ªom (= så kører vi ploven højre om). Sundeved. Forploven havde 2 Hjul, hvoraf det frohand, det højre, var nogle Tommer højere end e nærhand, det venstre. Ussing.Als.52.
2) [< betydning 1.3 slutn.] èn ¡fråhañ achè = en Ager, der ved Pløjningen er sammensmidt (dvs. jorden er vendt ind mod midten). *$Bov.
| fra·håndet | frahånds·vending |
| Sidens top | |
}){kind=link}