fragte
fragt·vogn| fragte | fragt·vogn |
adj. _ fra©t(è)lè alm.; også frajtlè Mols. _ neutr.: u.end. _ plur.: u.end.
[beslægtet med frak (med sideformen frakkelig), men udtalen af ordets første stavelser synes sammenblandet med fragte; spredt i ældre kilder fra Djurs (± Samsø) og MØJy´NØ]
= som trives vel; fremmelig; dygtig. Rugen er fragtelig; den er voxet godt og i tide frem. HCLyngbye.1830. fra©tèli© = tidligt udviklet ¨ om korn og kreaturer; også om en ung knøs, der tidlig kan tjæne for karl. SønderhaldH. de bå¿èn æ møj¶ frajtlè = det barn er meget fremmeligt. Mols. Fragtelig = foran og fremmelig. Den Klok er meer fragtelig end min = Dette Uhr er foran mit. Ligeledes naar Arbejdet fremmes for en Mand, da siger de og, han æ saa fragtelig mæ sit bedrivt (= dygtig med sin bedrift). DjursNH (NBWelling.ca.1840).
| fragte | fragt·vogn |
| Sidens top | |