fræg·vorn
frænsel| fræg·vorn | frænsel |
adj. _ fræk alm.; også fræch VSønJy. _ neutr.: ´t $Børglum, Åbenrå; u.end. $Voldby. _ plur.: fræk/fræ÷k/fræ§k (K 1.4, K 1.5) Nørrejy.
1) = rigsm. [vist < rigsmål; spredt i Nørrejy, spor. i SønJy] haj ka så møj fræk snak = han kan så megen fræk (dvs. sjofel) snak. AEsp.VO. Ordet (fræk) er så grimt, at flere af de gamle ikke vil tage det i deres mund. AEsp.VO.V.40.
2) = frejdig, frimodig [muligvis < ældre rigsmål (jf. ODS.)] UkSjy.ca.1700. fræk, om Børn = dristig, ikke bange, frittalende ¨ uden slem Betydning, snarest rosende ¨ Ogsaa har jeg hørt det i følgendeForbindelse: "Naar Barnet først er døbt, er man altid mere fræk", dvs. frimodig, uden Ængstelse for, at det skal dø udøbt. MØJy. no ær a fri¿ å fræk (= fri og frank). $Tved. \ (også) = modig; dygtig etc. [spor. i ældre kilder fra Samsø]
| fræg·vorn | frænsel |
| Sidens top | |