fos	fostermoder·blomst

foster·moder

subst. _ el. oftest (med tryksvagt 2.sms.led) foster®mor. _ 1.sms.led: fåstè´/Áfåstè´ (K 1.9) alm.; også fåst´ spor. i SVJy; *fos´ én optegnelse fra Sundeved. _ 2.sms.led: ´®mo(r) alm.; også ´®må Als; ´®mè Sydjy, VSønJy´N. _ genus: fk. _ plur.: *´morre Sundeved.

[< ældre dansk (med betydningen "amme"); SønJy (dog kun yngre kilder i trekanten Tønder_Åbenrå_Gråsten), SØJy (± Bjerre), de sydligste sogne af SVJy, spredt i øvrige SVJy (±N) (men hér i Sydjy fortrinsvis i ældre kilder); se kort; syn.: bade·moder (mv., se Ord&Sag.1981.5ff.)]

Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet

= jordemoder. Det var ¨ Skik (ved bryllupsfesten), at der under Spisningen blev baaret tre Tallerkener rundt. Først kom Spillemanden med sin, saa kom Kogekonen og til sidst kom "æ Fostemor" (Jordemoderen) med sin og fik saaledes Forskud paa sin forventede Fremtidsgerning. Sundeved (SJyMSkr.1931´32.164, og tilsvarende i andre kilder). Fostermoderen ¨ og hendes Mand var med til Barselgilderne. Det var en Ret for hende, at hun "gik rundt med sin Tallerken" hos Gæsterne. Hvis hun ikke selv vilde, var Barnets Fader pligtig til at gøre det. Ussing.Als.167. Naar der skulde fødes et Barn, blev der stort Røre i Gaarden; manden maatte i Huj og Hast af Sted efter e Fostemor ¨, og Pigen løb for at hente de nærmeste Nabokoner.Ussing.Als.163. _ (stedvis har fostermoderen også andre funktioner end at være fødselshjælper:) ¡veñ¶èr vi fæk æ ¡læj·ªvañ¶ úr i æ ¡knæ¿, ¡så sku vi ¡æ§tèr æ ¡fåstèrmor å ¡kå§pªsæ§tès = naar vi fik »Leddevandet ud i Knæet, saa skulde vi (have bud) efter Jordemoderen at kopsættes (brugtes ogsaa for Hexeskud). $Vodder. _ (talemåder, med varianter:) han ¡kör¶ som han sku ¡æ§tèr æ ¡fåstèmor = han kører som om han skulde efter Jordemoderen (dvs. i fuld fart). $Vodder. æ ¡æghe mæ ¡Bojsen so hun e ¡fåstemo hon ¡sa o e ¡væj o et knøp ¡halm = jeg ager med Bojsen, sagde ¨ jordemoderen, hun sad på vejen på et knippe halm. Hun havde siddet på halmen bag i en slæde. AlsOrdsaml.22.

fos	fostermoder·blomst
Sidens top