for¡vadet
for¡vakle| for¡vadet | for¡vakle |
verb. _ 2.led: ´¡vak/´¡va§k (K 1.4). _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1); (ptc.) også *´watte(t) spor. i Hards´N.
[vel < Àfor´ 2; muligvis beslægtet med for¡kvakle, jf. ODS.; Hards´Ø, Fjends, Him´V, Ommers, MØJy (±SV) og Samsø, spor. i NVJy og på Djurs; se kort; syn.: for¡vakle]
 |  Tæt afhjemlet |
= forlægge (så noget bliver borte for én); især anvendt i ptc. Jeg har forvakket mit ene Knæespænde. OBork.1814. hå do ¡eñt ¡sit ¡breªkniw¶i, fo ¡dæñ¶ hå a få¡wakè = har du ikke set brødkniven, for den er blevet borte for mig. $NSamsø. \ (også) = sætte over styr, bortødsle [spor. afhjemlet] De Penge, Du gav ham, har han forvakket, dvs. sat Vei for. OBork.1814. han ska snå¿r fo ¡dæm pæµ· fårwa§kè = han skal snart få de penge sat over styr. $Vroue.
| for¡vadet | for¡vakle |
| Sidens top | |