for¡uden·ved
for·unden| for¡uden·ved | for·unden |
verb.
1) = unde [spor. afhjemlet] ¡de ska vær dæ får¡un¶t = det skal være dig (vel) undt. $Læsø. a fåru·ntj ham intj dæj stu·r Få¡tjænnæst = jeg undte ham ikke den store fortjeneste. BørglumH.
2) = misunde [spor. i SVJy og Sønderjy] a får¡oñ¶t ham èt e§t, han måt nåk fo¿ èt = jeg misundte ham det ikke, han måtte gerne få det. $Darum. (talemåde:) forundt Brød verd og ædt = misundt brød bliver også spist. Kok.Ordspr.16 (med variant i Outzen.).
| for¡uden·ved | for·unden |
| Sidens top | |