for·udfor¡uden·ved

for¡uden

præp., adv. _ afvigende 2.led: (med overtræknimg af ´r fra 1.led:) ´¡rujèn (etc.) spor. i Ommers og Midtjy´Ø, desuden $Øsby.

 Næste betydning

1) = rigsm. (ud over) [spor. afhjemlet] i wo ståw·hus ær dær fi·r rom¶ får¡orn æ kykèn å æ brø©¶ès = i vort stuehus er der fire rum ud over køkkenet og bryggerset. $Vroue.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = uden [jf. ældre rigsmål; spredt i Midtjy´Ø, spor. i Thy, Syd- og Sønderjy] hañ wa ¡sÏem¶ ¡muèÛªfa¬èn, i de law hañ kåm ¡hjæm¶ fo¡ruÛèn ka¡sge¶èt = han var slemt modfalden, da han kom hjem uden kasket. $Hundslund. _ (undertiden med foranstillet styrelse:) wi hå ¡o¬è wo ¡waçj¶ få¡rujèn = vi har aldrig været uden vand (dvs. vi har aldrig manglet vand). SSams. (talemåde:) Al Teng har en Ææn, gi a wa mi fårujen", såå Drængen, han sku ha Riis = al ting har en ende, gid jeg var uden min, sagde drengen, han skulle have ris (dvs. en endefuld). ØH.1939.170. \ (spec., med underforstået styrelse:) være foruden = undvære [spor. afhjemlet]

 Forrige betydning  -  Næste betydning

3) = udenfor; udvendig; yderst [spor. afhjemlet] wi kalke både få¡u·n å få¡ejjen hwa¶ fåroo¶r = vi kalkede både udenfor og indenfor hvert forår. AEsp.VO. dæñ (dvs. »fodposen) ær ¡fo·rèÛ mæ ¡ske¿ñ å wæj·mèÏ ¡o¿m får¡u·jèn = den er foret med skind og vadmel udvendig. $Tved. (talemåde:) Hun ær fåruÛen såm æn Spæjl, mæn fårinnen slår eÛ fejl = udvendig (mht. påklædning) er hun som et spejl (dvs. fin), men indvendig slår det fejl. Hards (Røjkjær.Opt.).

 Forrige betydning

4) læse, lære noget for¡uden = læse, lære noget udenad [spor. i Nordjy og Sønderjy´Ø] baag etter sku æ løes i æ Bibelhistaarri, aa æ løst heel den føst Sij, faa den ku æ forudden = bagefter skulle jeg læse i (dvs. læse op af) Bibelhistorien, og jeg læste hele den første side, for den kunne jeg udenad. Bundgaard.BGM.13.

for·udfor¡uden·ved
Sidens top