for¡turet

for¡tusket

for¡tuske

verb. _ ptc.: ´¡tuskèt

[< tuske x; spor. i SønJy og SVJy´S]

= forbytte. ChrHans.Elstrup.48. De gamle satte en Synaal i det nyfødte Barns Kappe, lagde en Sax i Vuggen og lod Lys brænde over det indtil det blev kristnet; blev det forsømt, kunde Barnet let blive "fortusket" af "di Underjordser" (= de underjordiske). Feilb.FH.35. aa haa faat mi kaskæt faa’tusk’et = jeg har fået min kasket forbyttet. SVJy.

for¡turet	for¡tusket
Sidens top