for¡tumlet
for¡turet| for¡tumlet | for¡turet |
subst. _ fatè¡nå·tus, *fattenå¿tus _ genitiv: *fattenåsens (i betydning 2) MØJy.
[vel < latin fortuna; muligvis i tilknytning til middelalderens folkebøger, hvor en person med dette navn har en uudtømmelig pung; jf. også grimmi¡natus, peder¡natus; vel sammenblandet med fattig i betydning 1]
1) = stakkel, særling. i sølè fatènå·tus = en stakkels Fortunatus. *$Hellum. fattenå¿tus = en sær mand. *Vends (Krist.Jy.A.T.VI.321).
2) (som proprium:) Så gav den anden ham (dvs. fiskeren) en "fåttenåsens" pung (Fortunatus¶ pung) og sagde, at når han fik den, så kunde han fange fisk, så mange han vilde. *MØJy (Sgr.8.209).
| for¡tumlet | for¡turet |
| Sidens top | |